Peder Most gardens tambourkorps og trommekorps deltog i weekenden i DM for bygarder i Slagelse.
Vi stillede op i koncert konkurrence samt bymarch. Derudover blev vores major Mariann Libach Burup også bedømt og fik en 7. plads ud af 16 deltagere.
I bymarch konkurrencen kom vi på en 10. plads, og det er ret godt marcheret, hvis vi selv skal sige det.
I tambourkorps konkurrencen deltog 12 korps, og Peder Most kom på 2. pladsen med kun 0,08 point op til vinderen 6. Juli garden, så det var meget tæt løb.
Vores nystartede trommekorps, der kun har eksisteret i 6 måneder, brillerede med en 3. plads ud af 8 deltagende. På 2. pladsen stod Det fynske slagtøjsakademi og Hinnerup garden på 1. pladsen
Vi er SÅ stolte over at være i top 3 i garder DM og ønsker alle deltagere og medaljevindere stort tillykke.
En velfortjent sommerferie venter – men ikke for alle… D. 13. juli drager et 9 mands orkester til Ærø for at spille til Ærøskøbing Skydeselskabs årlige arrangement 🥁🎼💂♀️
4. august har vi en bod på Gl. Torvedag, hvor alle børn, der har lyst til at lære at spille, kan besøge os. Man kan både trutte og tromme og møde garderbørn og lærere. Der vil selvfølgelig også være musik. Vi optager elever hele året – også på Gl. Torvedag😊